Sammen om Noget
"Sammen om Noget" handler om at skabe aktiviteter i psykiatrien; uforpligtigende uformelle fællesskaber om noget, der kan give patienterne håb, sammenhørighed og mening.Alt fra minikoncerter, til bordfodbold, fællesmadlavning, banko med lille gevinst, blomster- eller køkkenhave, wellness aften eller kongespil.Vi tror på, at flere aktiviteter giver flere pauser fra symptomerne og større socialt samvær – og at impulsive fællesskaber giver dybde og tillid i relationen. Vi tror på, at uforpligtende uformelle fællesskaber omkring et fælles tredje har et stort potentiale i psykiatrien, som bør både udbredes og udforskes nærmere. Midler indsamlet til dette projekt vil gå ubeskåret til aktiviteter på afsnittene.